Hop til hovedindholdet

Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub logo

Teen, 7. - 10. klasse. Sæson 2023-2024


Tilmeldingsfrist

Søndag d. 28. april 2024 kl. 15:30

Sted

FORMAT BIO, Ballerup Centret 2, 1. sal, 2750 Ballerup FORMAT BIO
Ballerup Centret 2, 1. sal
2750 Ballerup

Teen, 7. - 10. klasse. Sæson 2023-2024


Arrangementsbeskrivelse

 
Dungens & Dragons: Honor amoungst thieves
24. september 2023
Dungens & Dragons: Honor amoungst thieves
Censur: 11 år – Spilletid: 134 min. – Dansk tale


Fantasyfilmen 'Dungeons & Dragons' handler om en charmerende tyv og hans hold af dristige vovehalse, som begiver sig ud i et episk tyveri af et forsvundet relikvie.
Planen går dog helt galt, da tyveholdet løber ind i de forkerte mennesker.
Dungeons & Dragons-spillet er kendt for at udbrede rollespils-genren, hvor hver spiller påtager sig en bestemt rolle/karakter, som de agerer som gennem eventyrlige udfordringer.
Se traileren her.



Underverden 2
5. november 2023
Underverden 2
Censur: 15 år – Spilletid: 90 min. – Dansk tale

Det er syv år siden, at Zaid gik i krig mod den københavnske underverden for at hævne sin afdøde bror. Hans identitet som respekteret hjertelæge og livet som familiefar er blot en svunden drøm, og i fængslet lider Zaid under savnet til sin søn Noah, som han knap nok kender.
Da en PET-agent (Birgitte Hjort Sørensen) opsøger Zaid og tilbyder ham en aftale om at blive løsladt, mod at han infiltrerer det københavnske bandemiljø, ser han sin chance til at genvinde resterne af det familieliv, han forlod. Men alt har en pris, og Zaid indser, at han nu for alvor har bragt sin søns liv i fare. For er der overhovedet en vej ud, når man først er blevet en del af underverdenen?
Se traileren her.
 
 
Fast & Furious X
14. januar 2024
Fast & Furious X
Censur: 11 – Spilletid: 141 min. – Engelsk tale/danske tekster

Actionfilmen 'Fast & Furious X' er den 10. film i bilfranchisen om Vin Diesel som Dominic Toretto og resten af det fartglade team.
I dette næstsidste kapitel bliver Dom og hans familie jagtet af den hævngerrige Dante Reyes - spillet af Jason Momoa - der er søn af narkokongen Hernan Reyes, som Dom og hans hold tidligere har slået ihjel i Fast Five.
Dante er dog ikke alene. Han arbejder nemlig sammen med den tilbagevendende skurk Cipher, der spilles af Charlize Theron.
Se traileren her.


Close
4. februar 2024
Close
Censur: 12 år – Spilletid: 105 min. – Fransk tale/danske tekster

Filmen 'Close' fortæller historien om de to 13-årige drenge Leo og Remi og deres tætte venskab – i skolen og i blomstermarkerne, hvor de og forældrene plukker høsten hjem.
Da skolekammeraterne begynder at spørge ind til forholdet, skydes der en kile ind i forholdet, hvilket ender med at få fatale følger.
Se traileren her.


Miss Viborg
17. marts 2024
Miss Viborg
Censur: 11 år – Spilletid: 99 min. – Dansk tale

Filmen 'Miss Viborg' er et dansk feelgood drama af Marianne Blicher om tre menneskeskæbner i den jyske provinsby med Ragnhild Kaasgaard, Isabella Møller Hansen og Kristian Halken på rollelisten.
Førtidspensionisten og tidligere skønhedsdronning, Solvej, lever et selvvalgt isoleret liv med vante rutiner og dyrkning af gamle knuste drømme. På sin pensionistknallert tøffer hun rundt med hunden, Poul Reichhardt, og supplerer førtidspensionen med salg af sine receptpligtige piller i lokalområdet.
Naboens datter, den rodløse og grænsesøgende, 17-årige Kate, aner ikke hvad hun skal stille op med sig selv og sit liv, og i et anfald af kedsomhed bryder hun ind i nabolejligheden, men overraskes af Solvej. Nu begynder et spil om hvem, der snyder hvem, men der opstår også et uventet venskab. Måske har livet mere at byde på for begge, hvis de bare tør.
Se traileren her.


Inception
14. april 2024
Inception
Censur: 15 år – Spilletid: 148 min. – Engelsk tale/danske tekster

I 'Inception' er Dom Cobb (Leonardo DiCaprio) en dygtig tyv og den absolutte bedste, når det handler om den farlige kunst at stjæle værdifulde hemmeligheder.
Cobb arbejder sammen med et hold specialister om at udtrække hemmelighederne, der hvor folks sind er mest sårbare, i deres dybeste underbevidsthed under søvnens drømmestadie.
Arthur (Joseph Gordon-Levitt), Cobbs ven gennem lang tid, tager sig af alle detaljerne, den netop rekrutterede arkitekt-studerende Ariadne (Ellen Page) skaber rammerne i drømmene, og på holdet er desuden identitetsfalskneren Eames (Tom Hardy) og kemikeren Yusuf.
Cobbs sjældne evne har gjort ham til en eftertragtet spiller i denne forræderiske nye verden indenfor industrispionage, men den har også gjort ham til en international flygtning og kostet ham alt, han havde kært. 
Et tilbud fra den succesfulde og rige forretningsmand Saito (Ken Watanabe) giver Cobb en chance for forløsning, men kun hvis han kan opnå det nærmest umulige: implantation.
I stedet for det perfekte kup skal Cobb og hans hold af specialister nu forsøge at opnå det stik modsatte. Deres mål er ikke at stjæle en idé fra offeret, men at implantere en.
Hvis det lykkes, vil det være den perfekte forbrydelse, men hverken nøje planlægning eller ekspertise kan forberede teamet på den farefulde fjende, der virker til at kunne forudse hvert et træk, de laver.
Se traileren her.


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub
Tlf: +45 29394606
bio@stenlosebornefilmklub.dk

Kontaktinformation til arrangør

Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub
Tlf: +45 29394606
bio@stenlosebornefilmklub.dk