
Indlæser
Lørdag d. 29. februar 2020 kl. 09:00
Baltoppen Bio,
Baltorpvej 20,
2750 Ballerup
Baltoppen Bio
Baltorpvej 20
2750 Ballerup
31. August og 1. September 2019 En kvik, ung Yeti-mand finder noget, som han ikke troede eksisterede - et menneske. Nyheden om denne "Smallfoot" skaber uro i det lille Yeti-samfund om, hvad der ellers findes derude i den store verden uden for deres snedækkede landskab. Og mange yetier vil ikke tro ham og han kontroversielle påstand, så han bortvises fra sin landsby. Og så kan han jo lige så godt drage ud for at finde en Smallfoot og derved bevise, at han taler sandt. |
21.-22. September 2019 Klodsby og dens indbyggere må endnu en gang stå sammen for at redde deres elskede by. Der er gået fem år siden alting gik amok og nu må borgerne endnu en gang kæmpe mod en ny trussel; en LEGO DUPLO® invasion fra det ydre rum, der smadrer alt på deres vej, hurtigere end borgerne kan nå at genopbygge. Kampen for at overvinde invasionen og genoprette freden i LEGO-universet, betyder en magisk rejse for Emmet, Lucy, Batman og deres venner fra fjerntliggende, uudforskede verdener og en fantastisk galakse, hvor alting er som i en musical. Det kommer til at kræve al deres mod, kreativitet og Mesterbygger evner, før de kan genoprette freden og vise universet, hvor super specielle de er og hvor meget deres mod har udviklet sig. |
26.-27. Oktober 2019 Animationsfilmen 'Bien Maja: På nye honningeventyr' er fortsættelsen til Bien Maja, der handler om den lille vakse bi. Bien Maja har en drøm om at deltage i De Olympiske Lege for honningbier! Men desværre har biernes kejserinde helt andre planer og gjort krav på halvdelen af den honning, som Maja og de andre bier har høstet. Derfor bliver der ikke mulighed for Maja at træne til Honning-Legene, men vores hovedperson giver ikke op. Sammen med sin gode ven Willi tager de sammen til kejserinden for at ændre hendes mening. 'Bien Maja: På nye honningeventyr' er en familiefilm for de mindste med søde insekter i rollerne. Filmen vises med dansk tale. |
30. November og 1. December 2019 I animationsfilmen 'Mumitroldenes vinter: Bliver det jul i år?' vender de små hvide fantasivæsner fra Mumidalen tilbage. Vinteren er på vej, og mumitroldene gør klar til at gå i det sædvanlige lange vinterhi. Men i år gider Mumi ikke sove vinteren væk. Han er nemlig blevet nysgerrig efter at se, hvad der egentlig sker med Mumidalen, når vinteren kommer. Allermest er han dog spændt på at møde den mystiske gæst Julen, som - i bogstaveligste forstand - snart banker på det lille mumihus. 'Mumitroldenes vinter: Bliver det jul i år?' er baseret på universet fra de oprindelige Mumi-bøger af den finlandssvenske tegner og forfatter Tove Jansson. Tidligere spillefilm med Mymlan, Lille My og Mumi inkluderer bl.a. Mumitroldene - Farlig midsommer fra 2008. |
18.-19. Januar 2020 Den danske børnefilm 'Kaptajn Bimse' er baseret på den populære børnebog af Bjarne Reuter. Forfatteren skrev 6 bøger om Kaptajn Bimse, og i det første eventyr møder vi pigen Anna som er 7 år. Pigen er ked af det, fordi hun har glemt sin dukke Sophie i sommerhuset, og hendes forældre vil ikke hente den. Anna tænker på ensomheden, og hvordan det må være at ligge der helt mutters alene i mørket. Puttet godt ned under dynen hører Anna pludselig en brummen. Anna får besøg af en lille gul flyvemaskine ved navn Zanzibar samt flyets besætning: Kaptajn Bimse. Sammen med sin bamse tager hun sagen i egen hånd og flyver afsted i hans gule flyvemaskine sammen med andenpiloten Goggeletten. Rejsen byder på magiske væsener og en stor udfordring for Bimse, fordi han må overkomme sin frygt for Hulgemoren... Instruktøren står tidligere bag animationsfilmen Disco Ormen. |
22.-23. Februar 2020 Animationsfilmen 'Sig det' løgn, Luis!' handler om 12-årige Luis. Hans far er ufolog og besat af tanken om, at fjendtlige væsener fra det ydre rum en dag vil angribe Jorden. Han tilbringer derfor hele natten med sin stjernekikkert og sover om dagen, så Luis må mere eller mindre passe sig selv. Det er naturligvis et problem for drengen, og det bliver kun værre, da både naboer og skole mener, at Luis ville have det bedre på et skolehjem. Forstanderinden fører an i kampen for at redde Luis fra hans uansvarlige far, men knægten får hjælp fra uventet kant, da tre aliens pludselig lander i baghaven. |
21.-22. Marts 2020
Filmen 'Jakob og Peter Plys' et familieeventyr om Jakob fra Peter Plys-universet. Jakob er blevet voksen med hustru og datter. Han bor i den travle storby, hvor arbejdet tager alt hans tid med familien fra ham. Vennerne fra hundredemeterskoven har han for længst glemt, men de har ikke glemt ham. Peter Plys & co. vender derfor tilbage for at hjælpe deres gamle kammerat med finde de rigtige værdier. Disney lavede i 1977 den første tegnefilm 'The Many Adventures of Winnie the Pooh' baseret på A.A. Milnes' klassiske håndtegninger og historie. Den honning-glade bjørn er sidenhen set i flere versioner, og Jim Cummings, der har været Peter Plys' stemme siden 1988, er igen plysbjørnens røst i denne nye film. |
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto