Hop til hovedindholdet

Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub logo

Store 5.-10. klasse. Sæson 2020-2021


Tilmeldingsfrist

Søndag d. 31. januar 2021 kl. 09:00

Sted

FORMAT BIO, Ballerup Centret 2, 1. sal, 2750 Ballerup FORMAT BIO
Ballerup Centret 2, 1. sal
2750 Ballerup

Store 5.-10. klasse. Sæson 2020-2021


Arrangementsbeskrivelse


19. - 20. September 2020

Løvernes Konge
Filmen 'Løvernes konge' (The Lion King) er en live-action-genindspilning af Disneys populære tegnefilm Løvernes konge, der solgte over 1 mio. biografbilletter i 1994.
Løveungen Simba bliver kørt i stilling til at overtage pladsen som dyrenes konge af sin far, Mufasa.
Livet ligger for den unge løves poter, men alt bliver vendt på hovedet, da farbroren Scar myrder kongen for selv at træde i hans sted og sender Simba væk med sin fars død på samvittigheden.
Forladt og uden retning bliver Simba mødt med en helt anderledes fri tankegang, da han render ind i vortesvinet Pumba og surikaten Timon.
Men fortiden indhenter Simba, og snart må han vende tilbage for at tage sin plads som den retmæssige konge.


24. - 25. Oktober 2020

Fight Girl
Bodil, også kaldet Bo, står mellem sine egoistiske forældre, der bekriger hinanden for at få forældremyndigheden.
Bo må påtage sig at håndtere både sine forældres kontroverser, såvel som sin introverte og diabetiske storebrors teenagekvaler.
Hendes indestængte vrede hober sig op, men gennem sin nye veninde, Joy, introduceres hun til kickboksning.
Det bliver et skelsættende vendepunkt for hende.
Her kan hun nemlig få afløb for sine indestængte følelser.
Hun sætter sig for at kvalificere sig til at blive Shooting Star.
Men kan Bo lære at bevare overblikket og omsætte sin vrede for at bruge den taktisk i sporten?


28.-29. November 2020

Valhalla
Tordenguden Thor og hans halvbror Loke ankommer til Midgård (menneskenes verden), hvor de tager vikingebørnene Røskva og Tjalfe med hjem som trælle.
Rejsen går til gudernes land, Asgård, hvor sammenholdet mellem aserne er i opløsning, og den enorme Fenrisulv truer deres mægtige hjem, Valhalla.
Ankomsten af de to børn bringer nye udfordringer til gudernes rige, da den synske gudinde Frigg ser en kobling mellem pigen Røskva og et vigtigt sagn.
Da Tjalfe kidnappes af den udspekulerede jætte, Udgårds-Loke, må Røskva, Thor og de andre guder redde hendes bor og forhindre Ragnarok.



12. - 13. December 2020

Last Christmas
Den romantiske julefilm 'Last Christmas' handler om den unge kvinde Kate, hvis liv er kørt ud på et sidespor.
Kate arbejder for den julebesatte Santa i en helårs julebutik, men hun er slet ikke i julestemning denne december, efter hun sidste år blev alvorligt syg og var tæt på at dø.
Efter mange dårlige beslutninger og endnu en omgang tømmermænd møder Kate den positive Tom, som sender hende i en bedre retning, og alt håb er måske alligevel ikke ude for, at julestemningen også kan findes i år.




9.-10. Januar 2021

Marnie - Min hemmelige vendinde
Marnie - Min hemmelige veninde handler om den unge pige Anna Sasaki, der bor hos sine plejeforældre i Sapporo, Japan.
Efter et slemt astma-anfald beslutter plejeforældrene at sende hende på landet henover sommeren.
Her møder hun pigen Marnie, der bor i en stor villa omgærdet af mærkelige begivenheder.
Pigerne bliver tætte veninder, og langsomt begynder en gammel historie at få et nyt liv.




30. - 31. Januar 2021

En helt almindelig familie
Den danske feel-good drama 'En helt almindelig familie' handler om en lille forstandsfamilie, hvis liv bliver totalt vendt på hovedet, da faderen vælger at skifte køn.
Thomas bliver til Agnete.
Men hvad gør det egentlig ved den fodboldglade familie? Især den 11-årige datter Emma har svært ved at acceptere den drastiske ændring.
I hovedrollen ses Mikkel Boe Følsgaard, der gennemgår en imponerende transformation til kvinde.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 51